Af Lasse Borch Frisendal
I 1991 udkom det allerførste Sonic the Hedgehog-spil på den klassiske Sega Genesis spilkonsol. 23 år senere er Sonic nu et verdenskendt ikon blandt familier, takket være fantastisk markedsføring, en række videospilsklassikere og familiefilm. Den nyeste af disse film, Sonic the Hedgehog 3, illustrerer perfekt, hvorfor serien og karakteren har haft sådan en stærk og langvarig succes: Det er nem, hyggelig og hurtig underholdning.
Sonic the Hedgehog 3 følger igen det titulære blå pindsvin, Sonic (Ben Schwartz) og hans valgte familie, der sammen skal redde verden fra en ond videnskabsmand. Denne gang er skurken Professor Gerald Robotnik (Jim Carrey), som vil hævne sit barnebarns død ved at destruere verden. Til hjælp med denne plan manipulerer han sit andet barnebarn Dr. Ivo Robotnik (også Jim Carrey) og fanfavoritten Shadow the Hedgehog (Keanu Reeves), der, med sin rå styrke, pistol og Akira-glidende motorcykel udgør den største trussel, team Sonic har mødt indtil videre.
Selvom man måske ville tro, at man bør se Sonic the Hedgehog-filmene for deres hovedkarakter, er det ikke nødvendigvis tilfældet. Han er underholdende og velskrevet for en børnefilm, men den bedste og sjoveste del af hele trilogien er uden tvivl Jim Carreys præstation som Dr. Ivo Robotnik. Han udnytter konstant den skøre karisma og komiske overspilning, som han er kendt for, perfekt i en rolle, han nærmest virker født til at spille.
Hans præstation bliver også kun endnu bedre i Sonic the Hedgehog 3, da en stor del af plottet, som sagt, handler om mødet med Ivos far Professor Gerald Robotnik, der også spilles af Carrey. Det føles som om denne dobbeltrolle har frigivet Carrey endnu mere, end han var i de forrige, hvilket fører til to dybt underholdende karakterer med nok one-liners og fjollet fysisk opførsel til at få voksne til at fnise og børn til at ligge flade af grin.
Dog fungerer denne frie og fjollede sans for humor ikke altid til filmens fordel. Mange af dens karakterbeslutninger og ordspil går hele tiden frem og tilbage mellem det knæklaskende og det tåkrummende, som da Sonic udråber ”Konichi-whaaat?” efter et mindre twist i Tokyo.
Herudover falder enkelte dele af historien noget til jorden, og nogle flashbacks til Shadows fortid kan ikke give nok følelsesmæssigt materiale til karakteren på grund af filmens generelle fjollethed og konstante brud på egen intern logik. Dette gør desværre også, at Shadow aldrig helt når de højder, nogle fans ville forvente, til trods for en ellers solid præstation fra en perfekt castet Keanu Reeves.
Men hvis man kan se bort fra enkelte plot-problemer og vitser, der misser, er der meget at elske i den her film. Karaktererne er finurlige, farverige og underholdende, præstationerne passer perfekt til tonen, og enkelte actionsekvenser er mere gribende og innovative end i en god mængde moderne ”voksen”- blockbustere. Har man brug for en solid film til hele familien i disse kolde vinterdage, kan Sonic the Hedgehog 3 varmt anbefales.
Kommentarer